I 2015 vedtog FN's medlemslande 17 mål for bæredygtig udvikling, på engelsk Sustainable Development Goals eller SDG. Målene gælder for alle lande, rige som fattige, og skal være nået i 2030. De dækker et bredt felt, fra sult, sundhed og uddannelse til energi, byer, klima og natur, og de er tænkt som en samlet dagsorden frem for en liste af uafhængige projekter.
Mål, delmål og indikatorer
Hvert af de 17 mål er bygget op i flere lag. Øverst står selve målet, som er formuleret bredt, for eksempel ligestilling mellem kønnene eller livet i havet. Under hvert mål findes en række delmål, der gør ambitionen mere konkret. Til delmålene er der knyttet indikatorer, altså de tal, der bruges til at følge udviklingen. Det er indikatorerne, der gør det muligt at vurdere, om et land bevæger sig i den rigtige retning.
Opfølgning og åbne data
FN lægger vægt på, at fremskridtene kan følges af alle. Data for de enkelte lande offentliggøres løbende, og man kan se både status for hvert mål og for de bagvedliggende delmål. Hvor der mangler data for et land, fremgår det også, hvilket i sig selv er en vigtig oplysning. Gennemsigtigheden skal holde opmærksomheden på fremdrift og gøre det sværere at tale om resultater, som ikke kan dokumenteres.
Sådan læser du tallene
Når man undersøger et lands status, er det en god idé at se på tre ting. Først niveauet, altså hvor langt landet er nået i forhold til målet. Dernæst udviklingen, det vil sige om tallene forbedres, står stille eller går tilbage. Til sidst sammenligningen med lande, der ligner, fordi et samlet gennemsnit kan skjule store forskelle mellem de enkelte delmål. Et land kan altså klare sig godt samlet set og alligevel have tydelige svagheder.
Hvor Danmark stadig har noget at arbejde med
Danmark ligger generelt højt i de internationale opgørelser, men der er flere mål, hvor der fortsat er plads til forbedring:
- SDG 5 – ligestilling mellem kønnene. Andelen af kvinder i ledende stillinger er lav sammenlignet med de lande, Danmark normalt måler sig med.
- SDG 13 – klimaindsats. Indsatsen mod klimaforandringerne er et område, hvor målet endnu ikke er nået.
- SDG 14 – livet i havet. Forurening med plastik er et af de punkter, hvor resultaterne kan blive bedre.
- SDG 15 – livet på land. Beskyttelsen af naturområder, der skal sikre biodiversiteten, er ligeledes et felt med udfordringer.
Listen viser, at et højt samlet niveau ikke betyder, at arbejdet er færdigt. De svage punkter er ofte dem, hvor forandringen kræver ændrede vaner, nye måder at drive erhverv på og en anden brug af arealerne, og hvor resultaterne først viser sig over længere tid.
Verdensmålene som fælles sprog
Ud over at være et politisk program er verdensmålene blevet et fælles sprog for kommuner, virksomheder, skoler og foreninger. Mange organisationer bruger dem til at pege på, hvilke mål deres aktiviteter påvirker mest. Det kan give et nyttigt overblik, så længe man også ser på de mål, hvor aktiviteterne har negative konsekvenser, og ikke kun fremhæver de positive.
